mandag den 18. marts 2013

hele Frankrigs tale


Tale fra François Hollande
Først vil jeg gerne starte med at takke mine kollegaer på det franske team for et godt samarbejde dagen igennem. Det har været en sjov og lærerig dag.
Meget er sket. 
Og meget er blevet sagt.
Den franske regering har oplevet en stor samarbejdsvillighed blandt alle parter.
Vi mener at det er tid til forandringer og tid til at rette op på de mange fejl, der er blevet begået i løbet af denne svære tid, vi har stået i.
Men vi har stået sammen. 
Og det skal vi blive ved med.
Imidlertid er tiden kommet til at udstikke en ny kurs for EU-samarbejdet, som ikke er set tidligere.
Et samarbejde, der skal bygge på troværdighed og ligevægt.
Vi har stået sammen, men sammen er vi gået i den forkerte retning.
Som stormagt føler vi at det er nødvendigt med et samlet Europa, et samlet EU og en samlet løsning.
Internationale problemer kræver internationale løsninger, og Frankrig har set på udviklingen og vi har set, at det ikke har været den optimale løsning, vi har forsøgt at få gennemført de seneste år. Vi må lægge kursen om og satse på vækst.
Vi må ikke straffe den europæiske befolkning for en brøde, de ikke har begået. At blive ved med at spare vil kun føre til mistro, elendighed og ekstremisme i en grad vi ikke har set siden Nazityranniet i fyrrerne.
En vækstpakke bestående af offentlige investeringer, vil hjælpe den europæiske befolkning i stedet for at undertrykke dem. 
Vi er selvfølgelig villige til at indgå på kompromisser med de EU-lande, som ikke er enige med os - vi må spare, det må vi erkende! Men at tro på at sparekniven er den eneste vej er en fejlagtig opfattelse, som kun vil føre os dybere ned i økonomisk afgrund.
Sydeuropa har vist sig værdige og klar til at tage ansvar. Derfor bør de belønnes med store fonde i form af offentlige investeringer fra Strukturfonden.
Vi er villige til at indgå på kompromis med Tyskland, men det, som Angela Merkel i dag har foreslået, har været urealistisk i forhold til den aktuelle økonomiske situation. Ligesom man i forhandlingens kunst må give sig, må Tyskland også komme med indrømmelser. Selvom de står for en stor del af EUs budget betyder det ikke, at de kan gøre, som det passer dem. Vi er vel ikke på vej tilbage til Hitlers tid, vel, MERKEL?
Et fælles Europa er vejen frem. Dette er ikke til diskussion. 
Det er et faktum, som igen og igen bliver bekræftet af vores og jeres villighed til at restabilisere Europa.
Tak for jeres opmærksomhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar